- René træner U9 og U11 pigerne sammen med
3 andre frivillige i Hundslund Idrætsforening.
” Det kan godt være, jeg er ret ambitiøs, men jeg er dybest set også et følsomt menneske, så når det lykkes, kan jeg godt blive ret bevæget ved at se udviklingen og glæden.”
René er 44 år og har altid haft håndbold tæt på livet. Han arbejder til dagligt som udbudskonsulent i Århus, men hans passion for at se sine hold udvikle sig og glæden, det medfører har gjort, at han har prioriteret at være træner i sin fritid. Da Hundslund Idrætsforening gerne ville etablere nogle flere håndboldhold, var René derfor hurtigt med på idéen. Sammen med en kollega fik han synliggjort Hundslund håndbold, hvor der i dag er en stor opbakning til U9 og U11 holdene.
Hvad giver det dig at være frivillig?
Det giver mig utrolig meget at være frivillig. Jeg har faktisk været frivillig i en stor del af mit liv. I midten af 90’erne, da jeg var 15-18 år, var jeg også frivillig træner. Efter endte studier kaldte dommergerningen, og det tog fart. Sådan noget som sport og håndbold generelt, der giver det mig meget at se glæden og udviklingen. Glæden når de laver deres første hopskud, glæden når de scorer deres første mål, men også at se når de pludselig begynder at forstå alt det, som jeg jo rigtig gerne vil have dem til at forstå. Det kan godt være at jeg er ret ambitiøs, men jeg er dybest set også et følsomt menneske, så når det lykkes, kan jeg godt blive ret bevæget ved at se udviklingen og glæden.
Kan du fortælle om en oplevelse som frivillig, der har gjort særligt indtryk på dig?
Vi var til et stævne i Påsken hvor vi kom i finalen. Vi tabte en enormt spændende finale med ét mål, og det var den eneste kamp, vi tabte. Men det var en god oplevelse, som står meget klart. Jeg kan knap nok huske detaljerne, men der var mange mennesker, og der var god stemning, og det var bare fedt.
Men hvis jeg skal sige noget andet, så synes jeg også, vi er gode til at lave andet end bare håndbold. Vi har blandt andet været med til indløb med Liga-herrerne og Liga-damerne i Skanderborg, været til landskamp i Horsens og været ude og spille minigolf. Så vi har gjort mange ting, som ikke bare er håndbold. Dermed sagt har det også gjort indtryk på mig at være med til at skabe et fællesskab udenfor håndboldbanen.
Er der noget, du er særligt stolt af at have bidraget med som frivillig?
Jamen det er der da, og det er meget den der glæde igen. Men også at jeg kan mærke, at min egen begejstring for håndbold smitter. At jeg giver noget begejstring videre for noget, jeg har været så begejstret for gennem hele mit liv, og at den begejstring bare er der hos pigerne nu.
Og for at være ærlig, så gælder det også hos forældrene, for pigerne kommer ikke til håndbold hvis ikke forældrene også støtter op om det. Forældrene skal selvfølgelig også lige vænne sig til, at noget nyt fylder i hverdagen og nogle gange i weekenderne, og det tager helt naturligt lidt tid.
Udfordringen er dog, at vi er en landsbyklub, så årgangene kan godt være meget små. Men heldigvis har vi fået hul igennem til Søvind, hvor der er en del piger, som også er begyndt. Så det område vi egentligt dækker, det er Hundslund, Sondrup og Søvind. Det handler for mig også om at få så mange med som muligt, og på U11 årgangen, der er det nok alle pigerne på de årgange på Hundslund skole, der spiller på håndboldholdet.
Dertil vil jeg også gerne nævne, at det kræver, at man som træner er begejstret for sin egen rolle. For hvis ikke kan du nok godt få folk til at starte med at spille håndbold, men måske sværere ved at fastholde dem. Hvis de mærker, at du selv kun er der, fordi ingen andre rigtig ville, så mister spillerne også selv deres egen begejstring.
Hvad kunne du ønske dig for frivilligheden i fremtiden?
Jeg kunne godt ønske mig, selvom det går lidt imod frivilligheden, at der kunne findes lidt honorarer. Vi lever desværre i en tid, hvor fritid er blevet en handelsvare. Jeg er frivillig træner, fordi jeg brænder for det, og fordi jeg selv har skabt nogle vilkår, der gør det muligt for mig.
Jeg tror, at andre kunne tænke, at de ikke gør det uden at få noget for det. Men det handler selvfølgelig om nogle skatteregler og nogle meget store dagsordener, og jeg ved ikke, om samfundet har råd til at give den del af kagen, som det er i øjeblikket. Men ligesom at man kan få kørselsfradrag mod at køre på arbejde, så kunne man måske også få et lille fradrag mod at være frivillig. Der kunne måske godt være nogle små økonomiske goder, for jeg kan se, at det bliver sværere og sværere at tiltrække frivillige.
Derudover er der også noget, som er lidt sværere at løse. Nemlig det at vi er en landsbyklub. Det vil sige, at vi er langt fra hinanden, og i og med at den offentlige transport ikke er eksisterende, så afhænger det altså af, at forældrene kan køre, så alt kan gå op i en højere enhed.
Jeg talte faktisk med en fra Odder Kommune om udfordringerne med tidsfaktoren hos forældrene og afstanden ude i randområderne. Han nævnte dertil, at der i Island var en indsats for at lave nogle små lokale busruter, der passede til træningstiderne.
Det er selvfølgelig en offentlig investering, men hvis man skal kigge på, hvad jeg gerne vil have, så kunne man jo godt få en lille shuttlebus, der kunne samle børnene op og tage dem med hjem igen. Simpelthen for at understøtte det liv, der findes på den anden side af byskiltet. Jeg tror ikke, man kan forbinde alle de små byer, men man kan måske godt gøre et eller andet.
________________________________________________________________________________
Fakta om Hundslund Idrætsforening:
o U9 håndboldpiger spiller mandage 16.30 – 17.45, og U11 håndboldpiger spiller tirsdage og torsdage 16.30 – 18.00.
o U11 håndboldpigerne er sponsorereret af Sparekassen Danmark.
Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere om mulighederne for at blive frivillig i Hundslund Idrætsforenings håndboldklub? Så kan du kontakte Renè Gervig Hansen på tlf. 20 35 70 17 el. mail
